Siljan – Det ægte slidstærke fyrretræsgulv
At vælge den rigtige gulvbelægning kan forekomme næsten uoverskueligt. Mulighederne er mange, og det er svært at fortryde et forkert valg. Siljan har dog gjort valget nemt! Ikke fordi et plankegulv i fyr er en ny opfindelse, men på grund af en helt unik råvare kombineret med forarbejdning og overfladebehandling, som ikke før er set. Trægulve fra Siljan er det rigtige valg første gang…og for livet!
Massive plankegulve i fyr var igennem århundreder vores foretrukne gulvbelægning, men med byggeboomet i 50’erne og 60’erne var der ikke længere lyst til at ofre den fornødne tid og håndværksmæssige kunnen på disse skønne gulve. Helt op til midten af 70’erne dominerede således væg-til-væg tæpper og præfabrikerede parketgulve.
Først med introduktionen af Siljan Fyrretræsgulve på det danske marked i begyndelsen af 80’erne fik denne helt unikke gulvbelægning sin fortjente renæssance. Siljan Fyrretræsgulve er således i dag på sin vis det originale, ægte fyrretræsgulv i danske hjem. At det netop blev Siljan Fyrretræsgulve, der genskabte vores lyst til at få smukke, lyse, massive planker ind i vores hjem, skyldes ikke mindst Siljan’s hundredårige tradition for at skabe helt unikke, massive plankegulve ud af kun den allerbedste råvare. Mange opfatter fyrretræsgulve som bløde og sarte. Intet kunne dog være mere forkert i forbindelse med gulvene fra Siljan.
Her er tale om fyrretræsgulve med en enestående holdbarhed skabt af en kombination af udsøgte råmaterialer, en forarbejdning i topklasse samt en helt unik overfladebehandling. Har man først én gang oplevet den silkeglatte overflade, den vidunderlige duft af nyvasket træ, den æstetiske glæde ved de brede, lange planker, den fine akkustik uden trinstøj og klapren, den smukke overflade med det harmoniske spil mellem kernetræ og vedlag – ja, så er man fortabt. Der findes kun ét ægte trægulv: Det massive fyrretræsgulv fra Siljan!